HJEMMESIDEN ER UNDER OPBYGNING, OG DER KAN DERFOR VÆRE FEJL

Regler og retningslinjer

Din sikkerhed er vores førsteprioritet

Sådan får alle en god oplevelse

• Ved afholdelse af stævner og andre arrangementer, vil der være brug for hjælp fra forældre til praktiske gøremål. Ligeledes vil der også være behov for hjælp i.f.m kørsel til stævner. Vi forventer en vis opbakning til disse arrangementer.

• Tilmelding til stævner foregår via mail og er bindende. Såfremt man efterfølgende er forhindret i at deltage, skal man selv betale konkurrencegebyr (dette gælder dog ikke ved sygdom).

• Springerne skal følge trænerens instrukser omkring sikkerheden og skal deltage i opvarmning.

Alle springere møder omklædt når timen starter (i tætsiddende sportstøj og med strømpesokker eller springsko).

• Medbring gerne drikkedunk. Der må ikke spises under træningen.

• Af sikkerhedsmæssige årsager må der ikke bæres smykker til træning og langt hår skal være sat op. Snak med træneren, hvis du har nypiercede ører.

• Der er ingen leg i redskabsrummet under træning. Under træningen skal springeren opholde sig i hallen og der er ingen leg i hallen før træningsstart.

• Venner og veninder samt forældre må ikke opholde sig ved trampolinerne og må ikke forstyrre træningen.

• Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon under træning.

Der vil efter tilmelding blive tilsendt en særskilt samtykkeerklæring til alle springeres forældre. Her gives samtykke til, at springeren må fotograferes ved træning og stævner og repræsentere klubben på hjemmesiden, facebook, instagram samt trykte medier. En samtykkeerklæring kan naturligvis tilbagekaldes.

Stævnepåklædning

• Til begyndere medbringer klubben stævnetøj. Tøjet bedes returneres efter konkurrencen, klubben sørger for vask. 

• Alle springere skal være iført hvide footies/springsko.

• Evt. sportstape skal være samme farve som huden, alle smykker er forbudt og undertøj må ikke være synligt.

• Sæt håret op for jeres egen sikkerheds skyld (anbefalet knold).

• Aspiranter og konkurrencespringere springer i klubdragter. Disse købes gennem klubben, der må påregnes en merudgift på 700-1000 kr.

• Regler for benbeklædning for piger, om nødvendigt: Kun sorte, tætsiddende shorts uden større logo.

Her holder vi til

Strib Skole
Røjlemosevej 9, Hal 2
5500 Middelfart